Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Periodefag 2020-2021

Oversigt periodefag 2020/2021

     
Periode 1 Ung mad E-sport
Periode 2 Science Sport
Periode 3 Krudt & kugler Når du flytter hjemmefra
Periode 4 E-sport Ekstra matematik
Periode 5 Det grønne bord Ekstra engelsk & dansk


Periode 1

Ung mad 

Du skal elske at lave mad og ikke mindst at spise den. Du skal have mod på at røre i gryder, stege, bage og kokkerere på livet løs. Du kommer til at få en grundlæggende viden om madlavning, indkøb og hygiejne i et køkken. Vi skal omkring de store køkkener i verden, fx det italienske og spanske, og de blandes med det danske køkken. God mad er varieret mad, og den må gerne være billig og nem at lave. Og smagfuld mad er ofte enkel og ligetil. Velkommen i det glade køkken. 

E-sport

Du skal være interesseret i kompetetiv gaming og være klar på at lære om holdånd og god gaming-spirit. Du vil få mulighed for at udvikle dine evner inden for samarbejde og strategisk tænkning i gaming. Linjefaget vil bestå af en praktisk og teoretisk del. Den praktiske del skal lærer dig om spilviden og dygtiggørelse af spil-færdigheder. Den teoretiske del består af læring inden for holdsamarbejde, taktisk tænkning og kommunikation. Der stilles store krav til koncentration og hurtige reflekser. Derfor vil sundhed og kost indgå i faget. Der kræves en sund krop for at kunne holde koncentrationen i topform og reflekserne skarpe over længere tid. Kerteminde 10.KlasseCenter har et fuldt udstyret gaming-rum, men du er også velkommen til at medbringe udstyr selv.    

__________________________________________________________________________________

Periode 2 

Science 

Science – en verden af finurligheder og undren. En verden hvor du skal undersøge, undre dig og eksperimentere med livets byggesten. Få svar på mange af livets gåder, hvor du stiller spørgsmålene og søger svarene. Du skal ikke til eksamen i faget så derfor har vi mulighed for at gøre så mange andre ting, hvor kun fantasien sætter grænser. Spørgsmål og løsninger går sammen med dig hånd i hånd. 
Så – hvorfor er et døgn ikke 24 timer? Hvordan er solen opstået og hvorfor dræber den os om mange millioner af år? Hvis en ustoppelig kraft rammer et urokkeligt objekt? Og hvordan kan et lyssværd skære alt over, når den kun består af lys?

Vi forsøger at finde svarene på dine spørgsmål sammen og prøver at bygge modeller af dine spørgsmål, så det bliver nemmere at komme med det bedste svar. Men ok ikke alle spørgsmål kan besvares eller for den sags skyld skal besvares!

Sport

I denne periode samarbejder vi med de lokale sportsaktører, så du kan blive klogere på hvad der sker i dit nærmiljø. For der sker meget Kerteminde kommune. Du kan blive introduceret til fx golf, kajak, håndbold, fitness  og rugby.

Vil du afprøve forskellige sportsgrene i dit nærmiljø? Eller kender du en sport, du gerne vil præsentere for dine skolekammerater? Er du åben for at lektionerne kan afholdes en eftermiddag, aften eller måske en lørdag ?
Så skal du vælge dette periodefag.

_________________________________________________________________________________

Periode 3 

Krudt og kugler

Vil duudfordre dine grænser og samtidig ”dø” af grin? Vil duopleve den ”mørke” side af dig selv og samtidig vide, at du ”overlever”? Vil dujagte din ”fjende” og samtidig vide, at du MÅSKE vinder? Vil dumærke adrenalinen i blodet og mærke suset? Hvad vil duikke gøre for din bedste ven? Du vil her få muligheden for at udfordre dine grænser på dine egne præmisser og vide, at du ikke går længere ud end du kan bunde med eksempelvis FLUGTSKYDNING, MYTHBUSTERS, EKSTREM RUN, ADVENTURERACE, BUE OG Pil, PAINTBALL, RIFFELSKYDNING, SÆBEKASSEBILLØB, RAPELLING/KLATRING VINTERBADNING

Med andre ord – et fag med meget indhold, hvor du er FAST and FURIOUS.

Flyt hjemmefra

Flytte hjemmefra klæ’r dig på til den dag, hvor du lukker døren bag dig i din nye og helt egen bolig og mor og far kører hjem med en tom trailer. Det er et stort øjeblik som rigtig mange ser frem til, men det er ikke altid lige nemt at være flyttet hjemmefra. Pludselig står du der med mange praktiske ting, som du ikke tidligere har skullet tage dig af, men det skal du nu og en masse spørgsmål melder sig. Hvordan får jeg min S.U. til at strække en hel måned? Hvad koster en leverpostej egentlig? Hvordan dælen er det lige med forsikringer og mon det overhovedet er vigtigt? Den der lille trekant på vaskemærket i min bluse – hvad betyder den? Hvordan får jeg den her hylde til at hænge fast på væggen… og til at blive der? - Det er blot nogle af de spørgsmål, vi kan hjælpe dig med at finde svar på

_________________________________________________________________________________

Periode 4 

Ekstra matematik

Hvis du vælger ekstra matematik, har du mulighed for at arbejde med den matematik, som du har brug for! Det kan være at du har svært ved matematik, eller at du vil udfordres på et højere niveau. Du får altså mulighed for at lave en individuel plan for dit forløb i ekstra matematik så du kan udvikle dig mest muligt!

__________________________________________________________________________________

Periode 5 

Det grønne bord

Mange er nervøse for at gå til eksamen. Nervøsiteten kan resultere i, at man underpræsterer og får dårligere karakterer end man egentlig har fortjent. Andre ’rammer muren’ eller oplever at klappen går ned.. Men ved hjælp af en række forholdsvis simple værktøjer, er det faktisk muligt at foregribe processen, og gøre noget ved det. På holde ’Det grønne bord’ taler vi eksamensforløbene i gennem. Vi forsøger at sætte fokus på nogle af de forhindringer der kan opstå, og vi skitserer forskellige mulige metoder til at løse eller undgå dem. Vi giver en række værktøjer som man kan bruge til sommerens eksamen. Vi garanterer ikke 12-taller, men alligevel…

Ekstra engelsk 

I extra engelsk vil du kunne få en undervisning, der er målrettet helt specielt mod dig og dine ønsker. For eksempel kan de bruges til at arbejde med bestemte fagområder, somdu skal forbedre, men de kan også bruges til fordybelse i områder af særlig interesse inden for faget.

Ekstra dansk

Ekstra dansk er for dig som gerne vil have ”lukket faglige huller”. Holdenes størrelse varierer meget fra år til år og det er også meget blandet, hvad der arbejdes med. Du vil i høj grad selv kunne bestemme, hvad du skal arbejde med og det er muligt at lave en individuel plan for dit forløb i ekstra dansk. På den måde kan vi i fællesskab sikre, at dét som du arbejder med også er dét, som du har brug for.